psykoterapi
Jeg arbejder gestaltpsykoterapeutisk med klienter i terapi. Et arbejde, jeg holder meget af, finder meningsgivende og kærlighedsfyldt. Sorg, vrede, glæde og frygt forløses i stærke, relationelle forhold, er min erfaring. Ikke mindst i et trygt terapilokale.
Tidligere arbejdede jeg med virksomhedskommunikation, men den individuelle selvudvikling, som mine klienter virker glade for, og den organisatoriske udvikling, som man kan indvirke på, går i sjælen på mig på en dybere måde.
Mit terapeutiske hjertebarn er tab og sorg i menneskers liv. Tabet af en elsket person, hvad enten det er en far, en kæreste, et barn eller den mest sjælsbeslægtede ven, man har, gør ondt og kaster en ud i en krise. Jeg mistede selv min mor, da jeg var fire.
Mit hjerte banker for at være livsvidne til andre menneskers selvudvikling. Dette fordi jeg selv gennem barndom, ungdom og voksenliv savnede støtte fra andre mennesker i forbindelse med min sorg. Ikke konstant, men ofte.
Det gjaldt ikke mindst i barndommen, og det er en ensom mission, hvis man som jeg var et barn med meget på hjerte og en mor, der gik bort meget tidligt. Jeg har helt sikkert heller ikke været god til at række ud efter hjælp, for jeg vidste ikke, hvordan man gjorde.
Mennesker kan gå alene med deres sorg og blive ensomme i den. Nogen går i sorg et halvt liv, før der prikkes hul, og en begyndende forløsning kan ske. Børn og unge skal have hjælp til at mærke sorgen og være med den. Men det skal voksne også tit.
Sorg, vrede, glæde og frygt forløses i stærke, relationelle forhold, er min erfaring. Også i terapilokalet.
Rikke Koks Andreassen
Jeg holder også af at arbejde med sorgens modpol, nemlig glæde, i terapilokalet, og hvordan den kan forløses i et liv. For nogen mennesker i et travlt hamsterhjul kan glæden nogle gange synes langt væk, men er det i overensstemmelse med ønsket for dette liv – sjældent. Og herudover arbejdes ofte med frygt i terapien, som kan stå i vejen for meget. Ikke mindst for livsglæde og livsudfoldelsen.
Det er klarhed, der er første skridt.
Klarhed
Formålet er at assistere klienten i at skabe klarhed i livet via en god kontakt. I terapilokalet bringes tanker, føleler og sanser i spil, da jeg tror på, at krop og psyke er forbundet, og at sanser, tanker og følelser sammen kan bidrage til denne klarhed. Kroppen er vores bedste ven, og den giver os løbende efterretninger om, hvordan vi har det. Hvis vi altså vil høre det. Følelserne er medicinen, ikke problemet.
Kvaliteten af menneskeligt samspil kalder jeg for kontakt. Kontakten til dig selv er vigtig, ligesom kontakten til andre mennesker er medbestemmende for, hvor helt du lever dit liv. Lukker du ned i relationen til andre mennesker, fordi det er for besværligt, eller du er bange for at blive svigtet eller forladt, og dermed isolerer dig selv? Eller tager du konfrontationerne med dine nære – dem, der betyder noget for dig – også selvom det er svært umiddelbart?
Kontakt er at mærke sig selv, sin krop, sine følelser og sine tanker. Kontakten med sig selv og andre kan være stærkere eller svagere og nogle gange så godt som fraværende. Den er vigtig.
Først når klarheden er til stede, ser vi, at der er et valg, og at vi enten kan vælge at gøre, som vi plejer eller gøre noget andet. Måske noget mere frisættende eller meningsfuldt.
Rikke Koks Andreassen
Dit eget ansvar
Jeg arbejder på et eksistentielt grundlag, hvor klientens eget ansvar for selvudvikling er afgørende, og hvor jeg som terapeut blot faciliterer en ramme og forsøger at rumme alt, der ønskes rummet. I terapilokalet skaber vi sammen klarhed og selvindsigt, som er nogle af forudsætningerne for at kunne skabe forandringer.
For når vi handler pr. automatpilot, er vi ikke længere klar over, hvad det er, vi gør. Først når klarheden er til stede, ser vi, at der er et valg, og at vi enten kan vælge at gøre, som vi plejer eller gøre noget andet. Måske noget mere frisættende eller meningsfuldt.
Vanens magt – og uvanens frihed
Det er vigtigt for mig at sige – ikke mindst fra mit eget liv – at enhver vane (eller handling pr. autopilot) engang har været brugt til at løse et problem eller sikre en overlevelse. Jeg var nødt til at drukne min sorg over tabet af min mor i at være den dygtigste elev i klassen. Nogle vaner er ikke længere produktive, men vi bliver ved med at se os selv havne i situationer, hvor vi løser dem som i ’gamle dage’. Men problemet i dag ligner ikke nødvendigvis problemet fra barnsben. Med klarhed på dette får vi mulighed for at vælge. Valget kan være en befrielse.
Nuet er det eneste, vi har
Nuet er essentielt. For mig og for gestaltterapien. Vi har alle en fortid, ligesom drømme, håb og planer fylder, når vi kigger i krystalkuglen. Husk på, at vi dog hverken lever i fortiden eller har kontrol over fremtiden. Nuet er dét, vi har, og alt hvad vi har lært at gøre – og lærer at mestre – spiller sig ud i vores relationer lige her og nu. Det er herligt enkelt og også forpligtende.
Få klarhed på dig selv, øv dig i at være i nuet – og få opmærksomhed på hvem du er og hvilke mønstre, du hælder til. Hos mig handler det ikke nødvendigvis om at gøre noget anderledes – men om at have valget til forandring! Det handler heller ikke om, at noget er godt eller skidt. Det handler om at få øje på, hvordan det er – og dermed få et valg om forandring.